Der er nu fem parallelsamfundsområder i Danmark mod otte sidste år. Antallet af udsatte boligområder er også faldet – fra 12 sidste år til syv i år. Det viser de lister, som social- og boligministeren har offentliggjort over parallelsamfund og udsatte boligområder.
Offentliggørelsen omfatter også lister over omdannelses- og forebyggelsesområder.
Der er ingen nye områder på hverken listen over parallelsamfund eller udsatte boligområder.
Askerød i Greve, Stengårdsvej i Esbjerg og Skovvejen/Skovparken i Kolding udgår af listerne for både parallelsamfund og udsatte boligområder, da de ikke længere opfylder kriterierne. Dette skyldes, at andelen af dømte i områderne er faldet.
Derudover udgår Præstebakken/Syrenparken og Hedelundgårdparken i Esbjerg af listen over udsatte boligområder, fordi andelen af dømte er faldet, og fordi et forbedret uddannelsesniveau begynder at slå igennem.
Parallelsamfund
Et parallelsamfund defineres som et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor mindst to af kriterierne vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau er opfyldt, og hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
Boligområder, der har været på parallelsamfundslisten i fem år, defineres i lovgivningen som omdannelsesområder. Boligområder, der udgår af listen, skal fortsat gennemføre den vedtagne udviklingsplan.
I alt er 17 boligområder omfattet af udviklingsplaner. Planerne beskriver, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 skal nedbringes til 40 procent, eller til den andel, der er givet dispensation til.